fredag den 5. august 2016

Luftsofa....Sommerens dille

Vi er vilde med luft!

Luftmadrasser, luftkajak, lufttelt,
                                             så hvorfor ikke en Luftsofa


I sommerferien bor vi jo i Glamping teltet, hjemme i haven. Den danske sommer, er lidt lunefuld, men mon ikke der kommer lidt solskinstimer også. Sådan tænkte vi da vi første gang så billeder af luftsofaer. Som måske er mere kendt som Laybag.
Vi kunne godt se de mest var eksponeret, til de unge og smarte på stranden.
Men vi blev nu enige om at selv om vi ikke unge og smarte :-) kunne vi nu godt tænke os et par luftsofaer.
Vi fandt et par Luftsofaer til en fornuftig pris på nettet hos Gearexperten  og så var det bare at vente, på posten.

Ved ankomsten, blev de straks taget i brug og hold da helt kæft det var sjovt. Det kræver lidt øvelse og god balance,  inden du ligger trygt og godt på sofaen, den kan godt lide at smide e´n af.





Efter et par forsøg, lykkedes det dog at få en brugbar luftsofa ud af det.
Man skal være lidt ihærdig, for at få luft nok i posen, inden man lukker den til. Først tænkte vi, det var os der ikke lige kunne teknikken. Men efter at have set nogle videoer på nettet, af folk der prøver luftsofaer, fandt vi ud af at vi ikke var så dumme alligevel.


 Og selvfølgelig skulle den "ældre" herre også vise at han kunne bruge den nye sofa.

Luftsofaen fylder ikke meget pakket sammen.


Når du ikke ønsker at bruge luftsofaen mere, løsner du lukke grebet og ruller den sammen. Så kommer du den i dens pakpose og klar til at komme videre til næste sted hvor du vil nyde livet på Sommerens dille


Vi skal afsted på et par campingtræf her i sensommeren, og jeg kan love jer som er med på træffene, at i skal nok få lov at prøve - hvis i tør :-) for selvfølgelig skal de med på tur.

Det var vist godt vi fik to, for den blå, har været optaget det meste af eftermiddagen.
Nå men det er jo også sommerferie tid.


torsdag den 21. juli 2016

Vores Glamping ferie.... Feriens første dag.

At vågne i et telt en dejlig morgen er bare det skønneste, hvad enten du vågner badet i sved i det sydfranske eller en dejlig kølig morgen i din egen have.


Når du er på Staycaitions ferie, er det nemt at gå ind i huset og gøre morgenkaffen klar. Her efter er det jo bare at tage bakken med ud i teltet og nyde en stille morgen, mens dagens oplevelser planlægges. Ideen er jo at besøge nogle af de lokale steder, som vi besøger alt for sjældent. Håber det kan bruges til lidt inspiration.

 
Vejrudsigten varslede lidt regn først på formiddagen, så vi besluttede os for at tage på museumsbesøg – ikke noget af det vi dyrker mest. Men Naturhistorisk museum, i Århus er helt sikkert et besøg værd for et par gamle ”tusser” som os. Men absolut også for børnefamilierne.


 
Indendørs er der masser at se på, her er blandt andet en stor istids udstilling. Har du læst den lange roman serie, Hulebjørnens klan er det lige som at gå ind i historien. Med plancher, interaktive medier, fund og udstoppede dyr er det hele levendegjort på bedste vis.

 
På ovenstående billede med den lille polar ræv, er der også et gevir, et fund fra en kæmpe hjort, hvor spændet på geviret kunne blive over 3 meter. 
Meget a pro pro, var her også et par udstoppede udgaver af den nyeste indvandrer til Danmark, nemlig ulven. Her på Naturhistorisk museum, kan du se alle mulige dyr fra nutid og fortid. Brunbjørne, Elgen (som jo lige er lukket ud i Lille Vildmose) hjorte, Mammut og mange flere.

 
Efter vores museums besøg, trængte vi til at komme lidt ud i den friske luft. Vi havde hørt om det nye torvemarked i Århus,”Øboderne” som ligger nede på havnen ved ”Navitas” bygningen. Der er parkeringspladser under bygningen, så det er nemt at komme til.

 Et flig af markedet og et kig på Dokk1 – den besøger vi en anden dag

 Vejret var ikke så sommerligt, som jeg tror stadeholderne ønskede, men en del havde trodset sommeren og stillet op. Her er marked hver lørdag og søndag hele sommeren. Og du kan købe Sushi, Tapas, pandekager lige klar til at spise, her kan købes økologisk kød og grøntsager. Vi fik købt lidt gourmet kartofler fra Samsø og lækre økologiske jordbær. Der er mange boder, med skind, smykker, flot træarbejde osv. I løbet af eftermiddagen er der levende musik på scenen så der skal nok blive gang i den.

  Her kunne man få stillet sin sult med lidt tapas. Jeg valgte nu Sushi :-)

Fra ”Øboderne” gik turen lidt uden for byen til et at områdets absolut populæreste steder for børnefamilierne. Her ude mit i Marselisborg skoven ligger Dyrehaven. Et stort område med åbne lysninger og græs og masser af Sika og Dådyr

  
På turen rundt i parken er der mange dyr at se. Ude i den bagerste ende af parken er der en indhegning med vildsvin. Men den største koncentration af dyr, finder du ved de to indgange til parken. Dyrene er lære nemme og ved at der er størst chance for en godbid, når nye besøgende ankommer.
Det er tilladt at fodre med friske æbler og gulerødder og det ved dyrene godt. De kan være lidt anmassende, så pas lige lidt på med jeres mindre børn i starten mens der fodres.

Pigen på billedet holder en pose med mad højt og flere gange prøver dyrene at nå op til byttet.

Hold ikke noget mad ned til dyrene de ikke må spise...for haps!

Nu var vi jo kommet ud i naturen, så hvorfor dog køre ind til byen igen. Lige over for indgangen til dyrehaven, går en skovsti, hvis du følger stien til højre, kommer du ud til denne fine udsigt.

 Udsigt mod Mols

Forsæt ad stien. Ved den anden røde bro, følger du stien ned mod vandet og kommer til Ballehage strand. Herfra er der en flot udsigt ind over Århus og bugten.
I dag havde Naturhistorisk museum lavet en lille strandbod, De rullende strandkokke hvor du kan få lov at lege i vandet. De har alt udstyret, vaders, rejehov, undervandskikkert og meget mere.

Fangsten studeres
Med et net, kaldet en rejehov og et par vaders, er du klar til at undersøge strandbunden og her er nok at se på. E´n af de helt store fangster er små rejer


Sammen med rejerne i karret svømmer Nålefisk, krabber og fladfisk for ikke at nævne nogen af alle de andre smådyr, som jeg ikke kan huske navnene på.

  
Udsigten ved stranden giver turen en ekstra oplevelse. Her få kilometer fra storbyen i en skøn natur med skoven som baggrund.


Har du fået lyst til at besøge ”De rullende strandkokke” kan du nå det endnu, på de skiftende pladser.
Hint: Guiderne siger den bedste strand, med mest mangfoldighed er Skæring strand.

Mødested og tid
Møde strandkokkene hver dag i perioden mandag den 11. juli til søndag d. 31. juli. Alle dage kl. 10 – 15.
Mandage: Skæring Strandpark  – syd for Kalø lystbådehavn
Tirsdage: Ballehage Strand
Onsdage: Den Permanente i Risskov - nord for badeanstalten
Torsdage: Moesgård Strand  – på stranden neden for Ishuset
Fredage: Skæring Strandpark – syd for Kalø lystbådehavn
Lørdage: Ballehage Strand
Søndage: Moesgård Strand  – på stranden neden for Ishuset



Rejerne skylles fri for sand, duppes tørre og steges i en trangia gryde med lidt olie. Mums klar til en smagsprøve. De spises som de er, med skald og det hele. Som pigen ved siden af sagde... Den kigger på mig...den kan jeg altså ikke spise, må jeg godt pille øjnene af :-) Tja så har jeg i hvert fald en del øjne der ligger og kigger i maven lige nu.
Det var dagens udflugt, nu er det hjem i haven og gøre de indkøbte jordbær klar til at spise.
Endnu et hint: Jordbær skal ikke spises med fløde, men med vaniljecreme mums.


Hov Da vi var kommet hjem, var endnu et telt tjekket ind på matriklen :-)
Lotte skulle lige have tjekket teltet op inden Skanderborg festivalen


Tilbage på vores helt private campingplads nyder vi livet i vante omgivelser. Jeg har altid godt kunnet lide de der små campingpladser hvor vi ikke bor på lange striber. Træer, buske og stedets blomster skaber hygge.

  
Og så er det jo smadder smart at have et fyldt køleskab og fryser lige uden for teltet.
Så da vi gik på jagt efter udstyr til vores Glamping telt fandt vi denne lampe. En rigtig Staycaitions lampe.














onsdag den 13. juli 2016

Glamping......Det kan man godt blive forfalden til.

Glamping......Det kan man godt blive forfalden til.

 Ordet Glamping er sammensat af ordet glamourøs og camping. Altså luksus camping – ikke noget med fede overgearede campingvogne – nej luksus camping foregår i telt.

 Man sover som konger i et Glamping telt

For et par år siden prøvede vi et Glamping telt på Skyttehusets camping, ved Silkeborg, og blev bidt af ideen. En telt campist går aldrig ned på udstyr :-)

Sidste år på Outdoor messen i Friedrichshafen, mødte vi så Nordisk Outdoor og deres lækre bomuldstelte

Her hørte vi et nyt ord Staycation – igen et sammensat ord. Oversat: bliv hjemme og hold ferie.
Ideen: Køb dig et lækkert telt, sæt det op i haven og flyt der ud i ferien. Om dagen tager du på udflugter i dit nærområde, og ser alt det som du ikke får set når du sidder nede i sydens sol.

Staycation! Jeps det er lige os, - tænk at kunne kombinere camping med at være i sin dejlige have på det tidspunkt hvor den er aller smukkest.
Godt nok har vi en stor have, men vi har altså ikke plads til til et kæmpe glamping telt. Mindre kan også gøre det, når der kun skal være plads til 2 voksne og en hund.

Ser det ikke bare hyggeligt ud

Vi valgte det 12 m2 store Nordisk Utgard som vi syntes er et hyggeligt et af slagsen.

Så i det tidlige forår, gik vi i gang. Først lagde vi en ramme ud og fyldte den med sand, så vi fik en god jævn bund i teltet.



 
Nordisk Utgard er super nemt at sætte op. Først ligger man den kraftige bund ud, fastgør pløkkene, lægger stængerne ud i bunden og lyner teltdugen på. Så monterer man de fire små hjørnestolper.


Når hjørnestolperne er sat op, kravler man ind i teltet og sætter de 4 dør stænger op, og slutter af med midterstangen. Det tager ikke ret lang tid, men når nu teltet skal stå en hel sommer, betyder tiden jo ikke så meget.

Så er vi klar til indretning

Vi gik nogen tid og kiggede til teltet og snakkede indretning. Planen var et telt med dobbeltseng og en lille siddegruppe. Når man tager på Staycation, er det jo en fordel at man ikke behøver at pakke hele garderoben ned. Det er jo ikke forbudt at bruge alle de faciliteter man har inde i huset, lige ved siden af.
Første indkøb blev til et gulvtæppe og et rundt søgræstæppe – så var vi i gang.

 
Dobbeltsengen består af to høje luftmadrasser, dem ligger man faktisk ret godt på. Luftmadrasserne kan købes i de fleste udstyrs butikker.
Nu er det jo sommer så soveposerne bliver udskiftet med det almindelige sengetøj


Der blev lige tid til at dvæle ved udsigten! Mangler du udsigten til havet? Jamen så pakker i jo bare madkurven i morgen og kører til stranden. På en solrig sommerdag nyder vi vores have og nu får vi den at se fra en lidt anden vinkel end vi er vant til.


Vi forsætter med indretning, vælger stole, finder et gammelt bord ved Klunserne, køber lidt tæpper og går på udkig i gemmerne efter pynte ting. Det er ikke alt der lige passer til teltet :-)


Vores hund elsker camping og den har helt sikkert fattet hvad det er der foregår.
Når man indretter, er et par lækre skind med til at skabe den ”fede” stemning. Indtil videre har det ikke været så dyrt at indrette teltet, et gulvtæppe fra et bygge marked til 30 kr. pr. m2 og et par andre småting, så prisen er under tusinde kroner.

  Katten syntes også det ser spændende ud med skind på gulvet

Men hvad koster det så?


Liste prisen på telt med bund kr. 7500 (et telt der holder i rigtig mange år)
Ophold                                   kr. 0
Kørsel til udflugter                kr. 2100
I alt                                        kr. kr. 9.600

sammenlignet med tre uger i Italien

Ophold ( i eget telt) 19 dage kr. 6700 (350 pr. dag)
kørsel til Lidoen (1650 x 2) kr. 3300
I alt                                      kr. 10.000

Nu ved jeg godt at man ikke helt kan sammenligne, og måske du allerede har et lille hyggeligt billigt sted et andet sted i verden. Men blot for at illustrere hvor meget man får for pengene.
Og teltet har du jo også næste år og næste år........


 
Nu kunne det jo være du fik lyst til lidt telt Glamping, men ikke har muligheden for at stille den op i haven derhjemme – Men det er jo stadig også muligt at stille et Glamping telt op på nogle af alle vores dejlige campingpladser.
Vil du ikke købe et telt selv, ja så har flere pladser ved Gudenåen nu stillet Glamping telte fra Nordisk op, som kan lejes fra dag til dag – hvis altså de er ledige

Se mere her:

I vores næste artikel vil vi skrive lidt om hvordan det er at være på ferie, hjemme i haven og dog på teltcamping, men også om nogle af alle de muligheder der er for oplevelser i Østjylland.


I får lige en lille video fra haven og teltet

lørdag den 9. juli 2016

På telttur med Kvik, Heidi og Henrik

Vores campingvenner Heidi og Henrik har deres egen lille Facebook side, som hedder På Telttur med Kvik, Heidi og Henrik

Vi spurgte om ikke de lige havde lyst til at lave en lille ferie beretning her på Bloggen!
Så den kommer her:




Vores første ferie uge holdt vi her på www.camping-stieglitz.de

En dejlig plads, med fine store pladser på 100m2, gav mulighed for at placere teltet lige som vi ønskede det. Vi vælger altid en campingvogns plads, da vi har brug for strøm. Her er god læ, fra hække og træer fordelt på en hyggelig måde. Der er en del fastliggere, de er fordelt rundt på pladsen. Vi syntes det er en god fordeling.

 
Der er god service i reception og vi tror lige der er sket et generations skifte, vi kunne høre der var mange projekter i gang, men det må vi vente med at se næste år. - Ja vi kører derned igen. Der er kun 425 km fra Randers.

  
Pladsen ligger helt ud til Østersøen, der er kun et dige imellem campingpladsen og stranden.

På den del af standen kostede det 5 euro at besøge stranden, men som campister på pladsen fik vi et adgangskort ved indtjekning. På stranden kan lejes små kabiner for 8 euro pr. dag.


Vi brugte ikke stranden om dagen, men om aftenen var det bare så hyggeligt at gå langs vandet og nyde bølgerne om det var roligt eller lidt blæsevejr.

 
For at komme ind til byen Dahme er det letteste bare at følge diget, bag diget er der både gang og cykelstier som fører lige ind til byen. Restauranter og butikker, ligger tæt ved strandkanten hele vejen ind til byen, rigtig hyggeligt, lidt sydeuropæisk. 

 
 
Vi fandt en god restaurant Vörn Diek, tæt på Dahme og fra campingpladen var der 1500 meter. En dejlig aftentur både den ene og den anden vej efter et godt måltid.

 
Pladsen og området har meget mere at byde på, så vi kommer helt sikkert en anden gang.

Hjem til Danmark og holde weekend :-)


Den sidste del af vores ferie gik i juni til www.blushoj-camping.dk nær ved Ebeltoft. Mange af pladserne er fordelt på små og store terrasse lignende pladser, mange med hav udsigt! En sikker vinder ved solnedgang. Vi valgte plads 006, i et område hvor kun telt campister har lov at ligge. Og pladsen ligger helt ud til klitkanten med udsigt til øen Hjelm og stranden.



Dejligt at slå telt op i tørvejr og høj solskin. Godt vi havde vores Tarzan pløkker med, underlaget var meget hårdt og vi bøjede en del pløkker. Vi fik teltet op, strammet godt ud og indrettet os.
Vi har valgt ikke at sætte sovekabinen op da det giver os mere plads. Vi sover på Outwell posadas senge, ja de fylder lidt mere, men man ligger godt på dem og med et selvoppustelig liggeunderlag på 10 cm ovenpå og en dejlig sovepose at krybe ind i, kan hyggen ikke være bedre for natten.


Ebeltoft by med den dejlige gamle gågade med mange restauranter og butikker, er et besøg værd og der skulle være rig mulighed for at få stillet sin istrang. Vi besøgte Ebeltoft Gård bryggeri, der ligger ca. 10 km fra campingpladsen. 


Her var der mulighed for en god special øl eller sodavand som de også producerer. 


 
Vi kørte en tur til Femmøller og gik en tur ud på Nato molen. Turen langs strandvejen byder på mange skønne gamle huse og Molskroen. Herfra kørte vi en tur omkring Stubbe Sø her gik vi en tur på en mindre sti i skoven. Og lige pludselig kunne vi se en Giraf, ja det var ikke fordi vi havde været på bryggeri besøg. Skovstien går her lige op af hegnet Ree Park og Giraf indhegning, en meget speciel oplevelse og så var det gratis. 


 
Vi kan helt klart anbefale denne dejlige plads til andre glade teltcampister, i bliver ikke skuffede. Vi vender tilbage allerede i august 2016.


Måske vi ses

Heidi, Henrik og Kvik